Salgsbetingelser

Når du køber en lille sød kaninunge hos mig, kan du være sikker på:

  • at den er gammel nok til at klare sig selv. Det vil sige, at den mindst er 8 uger gammel og er sund og rask.
  • at begge dens forældre har et roligt og godt temperament, hvilket som oftest har smittet af på deres unger. Du kan få lov at se både mor og far.
  • at jeg ikke sælger vilde kaninunger, hvis jeg er så uheldig at få nogle.
  • at alle mine dyr er håndtamme og vant til at blive båret på og kælet for.
  • at de som oftest er vant til, at komme ud og løbe lidt på græs eller i løbegården, dog ikke dagligt.
  • at der medfølger startfoder til den første uge for at undgå maveproblemer.
kaniner 040

2 blå dværgvæddere 6 uger gamle

Hjem med din lille nye kaninunge

Du må meget gerne selv medbringe bur eller en dyb papkasse til at have din kanin i på vejen hjem. Put lidt halm i bunden eller et lille håndklæde, så kaninen sidder trygt. Den lille kaninunge vil måske være lidt utryg ved at blive taget fra sin mor og søskende som den har gået sammen med i 8 uger.

Når du kommer hjem med kaninen, er det en god ide at sætte den ind i buret med det samme. Husk at gøre buret klar på forhånd. Du skal sørge for, at den også har vand og mad.  Om du har en skål til vand, eller drikkeflaske er lige meget. Kaninen skal nok finde ud af det.

Jeg bruger selv Joker skåle i alle mine kaninbure, fordi de er så nemme at gøre rene. Samtidig kan der være vand nok i, til en hed sommerdag. Selvom vandet fryser til is om vinteren er de nemme at tømme og rengøre.

OBS angående foder: Du får startfoder med herfra til den første uge. Det er vigtigt, at du giver ½ af hver så længe det rækker til det (det foder du selv har købt, og det startfoder du får med fra mig). På den måde slipper man for, at overgangen til nyt foder giver maveproblemer.

Det er vigtigt, at kaninen får ro det første døgns tid til, at lære sit nye hjem at kende. Måske er den tryg med det samme, og måske tager det lidt længere tid inden den vænner sig til det.

Det er godt givet ud, at man venter til kaninen er klar til at blive taget op og leget med, ved jeg af erfaring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *