Mine kaniner

Mor´s kaninhus er mit fristed, hvor jeg elsker at komme ud og pusle om mine dejlige kaniner flere gange om dagen. Det er en dejlig start på dagen, at komme ud og fodre inden jeg kører på arbejde. Så er der tid til om eftermiddagen at give hø m.m. og hygge med kaninerne. Nogle gange tager vi et par stykker i snor og så løber og hopper de rundt i haven. Det er rigtig hyggeligt og kaninerne nyder det.

I årenes løb har jeg haft flere forskellige slags dværgkaniner. Der har udover dværgvæddere både været små hermeliner blandinger, angora blandinger og forskellige løvehoveder.

kaniner-14 005

Mors kaninhus – fra begyndelsen.

Min erfaring er nu, at det er dværgvædderen som er nemmest at gøre helt tam og kælen. Jeg vil også selv foretrække en han kanin frem for en hun kanin som kælekanin. Det er min egen erfaring, efter rigtig mange kuld kaninunger af forskellige slags, at det oftest er hannerne som er mest rolige. Man kan faktisk tit spotte hannerne i et kuld unger allerede fra starten af, når de forlader reden. Jeg får heldigvis også mange dejlige hunner.

Jeg synes personligt, at det er en stor misforståelse hos mange kommende kanin ejere, at det er bedst med en hun kanin. Jo, hvis man ønsker at avle lidt på den senere. Nej, hvis man kun ønsker sig en rolig og tam kælekanin. Der er selvfølgelig mange dejlige rolige hunkaniner også, og man kan gøre meget med den rigtige håndtering.

En eller to kaniner? En kanin trives rigtig godt alene, da det er et kolonidyr. Din kanin har nok i dig, hvis du sørger for at snakke med den dagligt og aktivere den.

Det kræver meget plads, hvis man vil have to kaniner sammen. Hvis man overvejer at få to kaniner, kan man med fordel vælge to fra samme kuld og måske to af samme køn. Alternativt neutraliserer man sine kaniner, så de ikke får unger. Det har jeg også oplevet gode erfaringer med. Spørg evt. din dyrlæge, hvad de anbefaler.

Sådan bor kaninerne

I efteråret 2018 flyttede jeg til Vinderup og her står kaninerne i min garage. 

Kaninerne går hver for sig når de er på græs. Forår 2019

Græs er godt og derfor kommer kaninerne på græs så tit det kan lade sig gøre.

Det er vigtigt for mig, at kaninungerne er vænnes til at være ude på græs inden de skifter hjem. Det er en stor fornøjelse at sidde og betragte en flok kaninunger på græs.

mange unger

Flere kuld unger ude på samme tid. De er 8 uger gamle

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *